Campingvognsdæk
|
Gennem kontinuerlig markedsobservation af Matador dæk, blev der observeret en mulig abnormitet med 185 R 14 C Master MPS 310 dæk, der blev benyttet til campingvogne i Tyskland. De berørte dæk er produceret af Matador indtil maj 2007. Matador mærket har først været en del af Continental koncernen siden november 2007. De særlige betingelser dækkene har kørt under i Tyskland, har resulteret i enkeltstående tilfælde af skader, der under særligt ugunstige omstændigheder ville kunne influere på kørselstabiliteten. Derfor har Matador besluttet at gennemføre en frivillig dækskifteaktion i Tyskland. Continental Dæk Danmark A/S hverken sælger eller importerer Matador dæk til Danmark, men da vi er et datterselskab af Continental koncernen, føler vi en vis forpligtigelse overfor de danske campingvognsejere. Derfor tilbyder vi vores hjælp til de danske campingvognsejere, der føler sig usikre overfor de aktiviteter der foregår i Tyskland omkring Matador. Vi tilbyder campingvognsejeren en hurtig og individuel hjælp. Send os en email med dæk- og kontaktoplysninger på co_cod@conti.de Generelt anbefaler Continental Dæk Danmark A/S alle campingvognsejere at checke dækkets lufttryk regelmæssigt samt beskytte dækkene fra påvirkningen af solens stråler gennem perioden hvor vognen står stille. Specielt de lange perioder hvor vognen står stille, er ensbetydende med lange intervaller mellem de nødvendige check af lufttrykket. Det kan resultere i utilstrækkeligt lufttryk med deraf følgende deformering af dækket, som kan få en uheldig effekt på dækkets holdbarhed. Dæk på campingvogne ældes specielt hurtigt, da de konstant er udsat for tung last, og normalt kører relativt sjældent. Dette er årsagen til at dækproducenterne og dækforhandlerne anbefaler udskiftning af disse dæk efter 6 år. |